Nordmarksvej 19, 2770 Kastrup
Kontakt os: +45 32 51 89 32
Tilbage til forsiden

Privatlivspolitik for patienter

Dato: 23/5-18 • Læge Lisbeth Bonde • Nordmarksvej 19, 2770 Kastrup • Tlf: 32 51 89 32

Behandling of oplysninger

I forbindelse med vores undersøgelse, diagnostik og behandling af dig som patient indsamler og behandler Læge Lisbeth Bonde som dataansvarlig en række personoplysninger om dig. Dette er vi forpligtet til efter autorisationslovens kap. 6 og journalføringsbekendtgørelsen.

I denne privatlivspolitik beskrives, hvordan vi i klinikken behandler, bruger og videregiver dine personoplysninger.

Typer af oplysninger

Læge Lisbeth Bonde indsamler og behandler følgende typer af personoplysninger om dig (i det omfang det er relevant for netop dig):

  • Almindelige kategorier: Navn, adresse, evt. e-mailadresse, telefonnummer, personnummer (CPR), køn, familierelationer, sociale relationer, arbejdsrelationer og uddannelse.
  • Særlige kategorier (følsomme): Helbredsoplysninger (f.eks. journaloplysninger, prøvesvar, tests, røntgenbilleder, scanningsvar mv.), seksuelle forhold, race eller etnisk oprindelse samt religiøse forhold.

Formål

Vi behandler dine personoplysninger til følgende formål:

  • Vores undersøgelse, diagnostisk og behandling af dig
  • Udarbejdelse af lægeerklæringer og attester til brug for myndigheder, forsikringsselskaber mv.
  • Kommunikation med eller henvisning til andre sundhedspersoner, læger, sygehuse eller sygehuslaboratorier
  • Medicinordinationer, herunder udstedelse af recepter
  • Indberetning til kliniske kvalitetsdatabaser
  • Indberetning af laboratorieprøver til sygehuslaboratorier
  • Afregningsformål med regionen
  • Overholde vores forpligtelser i henhold til gældende databeskyttelseslovgivning og sundhedslovgivning (f.eks. dokumentationspligt, sikkerhedsforanstaltninger og klagehåndtering).

Frivillighed

Når vi indsamler personoplysninger direkte fra dig, giver du personoplysningerne frivilligt. Du er ikke forpligtet til at give disse personoplysninger til os. Konsekvensen af ikke at give os personoplysningerne vil være, at vi ikke kan varetage formålene ovenfor, herunder at vi i nogle tilfælde ikke kan undersøge, diagnosticere eller behandle dig.

Kilder

I nogle tilfælde indsamler vi personoplysninger om dig fra andre sundhedspersoner, f.eks. sygehuse eller ved opslag i elektroniske journalsystemer. Vi behandler de modtagende oplysninger i overensstemmelse med denne privatlivspolitik.

Videregivelse af personoplysninger

I det omfang det er nødvendigt for den konkrete undersøgelse, diagnosticering eller behandling af dig, vil dine personoplysninger blive videregivet og delt med følgende modtagere:

  • Andre sundhedspersoner, hvis det er nødvendigt af hensyn til et aktuelt behandlingsforløb.
  • RKKP (kliniske kvalitetsdatabaser), Styrelsen for Patientsikkerhed, Sundhedsdatastyrelsen (medicin, vaccinationer, utilsigtede hændelser og dødsfald).
  • Regionale afregningskontorer (til afregning for patientbehandling).
  • Landets apoteker og Lægemiddelstyrelsen via FMK ved receptudstedelse.
  • Pårørende eller forsikringsselskaber (kun med dit forudgående samtykke).

Brug af databehandlere

Dine personoplysninger behandles og opbevares hos vores betroede databehandlere, som opbevarer dem på vegne af og efter instruks fra klinikken. Vores databehandlere er p.t.:

  • Novax (Elektronisk Patientjournal EPJ)
  • DAK-E (Digitale forløbsplaner)
  • DMDD, Webreq og Webpatient (Bestilling af laboratorieprøver og patientdata)

Opbevaringsperiode

Vi opbevarer personoplysninger om dig, så længe vi har behov for at varetage de overfor angivne formål. Vi har dog i henhold til journalføringsbekendtgørelsen § 15 pligt til at opbevare patientjournaler i minimum 10 år efter seneste tilførsel. I visse tilfælde kan opbevaringen forlænges (f.eks. ved klagesager eller erstatningssager).

Dine rettigheder

Du har - med lovens begrænsninger - visse rettigheder, herunder:

  • Retten til indsigt i egne personoplysninger.
  • Retten til at få ændret ukorrekte oplysninger (dog er sletning af journaloplysninger modificeret af journalføringsbekendtgørelsens § 14, som kun tillader rettelser og tilføjelser).
  • Retten til at klage til Datatilsynet.
Hent som PDF-fil